fredag den 1. juli 2011

Jeg fortjener en kjole eller 2

Jeg har siden jeg var helt ung haft en passion for alt retro. Jeg har altid tømt genbrugsbutikkerne og har derfor også altid haft et par uheldige "mode" år..
Men min passion er ikke blevet mindre med tiden. Jeg blander gerne alt fra 50'erne til 70'erne...
Heldigvis har Jesper ikke noget problem med min retro flirt :)

Tæt på hvor vi bor ligger der en lille fin vintage butik med kjoler fra 50'erne til 80'erne.
Jeg har flere gange gået forbi Vintage Fashion. Men jeg har aldrig ramt den i åbningstiden.
I går da Jesper tog på Roskilde festival, sammen med resten af København, besluttede jeg mig for at trøste forære mig selv en kjole eller 2 fra den fine butik.
Op i barnevognen med Hoya og afsted.

Butikken havde heldigvis rigtig mange fine kjoler, og jeg fik prøvet de fleste, og talt ørene af den søde ejer... Jeg plejer at omgåes mennesker dagligt i mit job, og da jeg nu er hjemme kommer jeg tit til at overfalde uskyldige mennesker med snak :)

Kig endelig ud i butikken eller tjek hendes webshop.
Vintage Fashion den fysiske butik

 Kjolen fra vinduet.. den kom dog ikke med hjem

Denne skønne 70'er tunika sag i silke måtte jeg eje & hænger nu i mit skab.


Denne 50'er Hausfrau sag, sidder jeg og skriver i lige nu.

Det er ikke sidste gang jeg slår vejen forbi denne skønne forretning, heldigvis var alt ikke i min størrelse ellers var jeg endt med en favn fuld af Yvonne kjoler.


1 kommentarer:

Anonym sagde ...

Fed butik!! Og fine de kjoler du købte. Synes også du har fortjent dem nu nor alle er på Roskilde ;)
knus
Ingibjörg